LYSET OG MØRKET FORENES, STREG - DYBDE - FORM

For voksne, Onsdage kl. 17.30-20.30


LYSET OG MØRKET FORENES, STREG - DYBDE - FORM - Albertslund Kommune

Fra 21. september 2016 til 12. april 2017 – (i alt 24 gange)
Undervisere: Gina Hedegaard Nielsen og Bertine Knudsen.

Vi tager hul på sæsonen med tegning i alle afskygninger, teknikker og metoder. Det bliver f.eks. skildringer af emner i stort med kul og blyant, perspektiviske undersøgelser, klassisk blyantstegning, penneskaft og pen med indian ink(tush), hvid blyant på sort papir m.v.

Dette korte forløb afsluttes med en stor udstilling i december på Albertslund Hovedbibliotek, hvor alle Billedskolens hold præsenterer deres forskellige resultater af arbejdet med ‘streg – dybde – form’ i de sort/hvide medier.

Derefter fortsætter vi sæsonen frem til foråret 2017. Du vil komme til at arbejde med form, farve og linjer i både abstrakte og klassiske kompositioner/motiver inden for både acryl- og akvarel maleri, hvor vi går i dybden og udforsker alle de muligheder, håndværksmæssige såvel som kunstneriske, der kan eksperimenteres med inden for begge teknikker.

Hvis det bliver muligt i forhold til vores undervisningsforløb tager vi på en relevant udstilling og bliver inspireret til arbejdet med vores aktuelle opgave.

Billedskolens regler

Tilmelding

For voksne bosat i Albertslund koster 24 undervisningsgange 1.896 kr. Betalingen er fordelt på to opkrævninger af 948 kr. Udenbys voksne koster det dobbelte.